Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det
online
|
|
|
Sønderborg kredsen
|
|
|
|
Maj 2025
Kære partifæller.
Jeg håber i alle er kommet godt igennem påsken.
Vi er nu gået ind i Maj måned og er startet godt ud med at afholde 1. Maj. Både som morgen arrangement i Adsbøl og hos Risa i Guderup. Det var arrangementer med morgenmad og gode 1.Maj taler. Derefter var det muligt at møde nogle af vore politikere og kandidater til 1.Maj arrangementet i kongevejsparken i Sønderborg. se video fra vores politikere i kongevejsparken HER
Og her er et billede af vores 4 talere:

Sidst i April var der regionsrådsrepræsentantskab, hvor der her fra kredsen var 2 på valg til henholdsvis forretningsudvalget og til Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Det vil Steen skrive lidt om længere nede i nyhedsbrevet.
Husk vi igen i år afholder Grundlovs arrangement i parken i Broager Se mere om arrangementet HER
P.t. Mangler jeg hjælp til afholdelse af grundlovs arrangementet den 5 Juni. Hvis du har tid og lyst til at hjælpe så skriv gerne til mig på 1981danma@gmail.com
Alle der har lyst til at give en hånd under valgkampen, så skriv til Charlotte på frugrau@gmail.com Vi tænker på alt fx. Kagebagning, lave frokost, sætte plakater på, dele materiale ud, hækle roser, hjælpe til kampagner, - og måske du har en hel anden idé til at være med.
HUSK AT BESØGE VORES HJEMMESIDE
Med venlig hilsen. Dan Martensen Næstformand Socialdemokratiet Sønderborg Kredsen
|
|
|
Meddelelser fra Charlotte Grau
|
Vi har brug for hjælp! Den 25. maj kl 11.30 på Illervej 21, 6310 Broager Vi skal filme vores valgvideo. Vi skal bruge mennesker i alle aldre. Vi skal vise, at vi støtter vores borgmester. I må gerne invitere jeres familie, naboer, venner osv. Jo flere jo bedre. Har I en hund, må den også rigtig gerne deltage. Der vil blive serveret hotdogs, sodavand og øl til en pris af 10 kr. Både vegetarisk og alm. hotdog. Påklædning: Afslappet, rolige farver, ikke stormønstret. Klæd jer på efter vejret. Det bliver en dag med hygge, grin og en mulighed for at hilse på alle vores byrådsmedlemmer og kandidaterne til kommunalvalget. Vi glæder os til at se jer alle sammen!
Tilmeldning til: frugrau@gmail.com Husk angivelse af antal og alder på de deltagende.
|
|
|
Til repræsentantskabsmøde i region syd for socialdemokratiet, En spændende lørdag, må indrømme at jeg havde lidt sommerfugle i maven, da jeg var på valg til hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet Danmark for tredje gang.
Og Jørgen Hindkjær fra Als, stillede op til en plads i Forretningsudvalget (arbejdsudvalget før repræsentantskabet) i regionen.
Vi var ca. 160 delegerede, som skulle stemme om hvem de ønskede, der var kamp valg på næsten alle pladser, på nær næstformand og kasserer posten, til Forretningsudvalget.
Jørgen blev valgt for 1 år til Forretningsudvalget, det var en meget tæt afstemning, hvor Jørgen vandt med 3 stemmer, stort tillykke til Jørgen.
Jeg blev også genvalgt til HB for de næste 2 år, sammen med Jan Stubberup fra Aabenraa og Janni Sørensen fra Nyborg.
Stor tak for opbakningen fra dem, som bakkede Jørgen og mig op.
|
|
|

Privatisering – sundhedsopgaver til private leverandører – betale dyrt for opgaver vi skal kunne klare i vort offentlige Sundhedsvæsen.
Socialdemokraterne har igennem mange år arbejdet for, at vi skal styrke vort offentlige sundhedsvæsen, så vi kan klare flere opgaver på egen hjemmebane. Men den blå blok i regionsrådet har alle gange stemt for en udlægning af sundhedsopgaver. Og desværre har vi ikke haft flertallet i regionsrådet til at forhindre dette.
I 2023 stemte vi imod at der skulle bevilliges midler til en privat fødselsklinik i Kolding. Det var en klinik for de bedre stillede, de med ukomplicerede fødsler. Hvis en fødsel så alligevel blev kompliceret og mor/barn skulle på sygehuset, skulle vi hente med ambulance og klare den akutte fødsel på sygehuset. Efterkomplikationer skulle også klares på sygehuset. Socialdemokraterne stemte imod uden held. Realiteten var så, at klinikken på trods af tildeling af midler aldrig kom op at stå. Der var ikke opbakning i befolkningen til sådan en klinik. I sommeren 2024 ønskede man at afsætte 10 millioner til at nedbringe ventetiden på forskellige undersøgelser, som skulle foregå som ekstra indsats hos speciallægerne. Socialdemokraterne stemte med blå blok i håb om at ventetiden kunne nedbringes. Det viste sig bare ikke at ske. Retfærdigvis skal siges at speciallægerne tog 5.000 ekstra undersøgelser, men ventetider blev IKKE reduceret. Hvor kunne vi have brugt 10 millioner bedre i eget regi!
I denne uge skulle Regionsrådet stemme om en ekstra indsat på psykiatriområdet, hvor vi havde fået 32 millioner kr ekstra tilført af regeringen. Alle partier er meget optagede af at lave en ekstra indsats for specielt børn og unge. Og alle partier var enige om at lave en ADHD klinik, at betale for overarbejde til egne læger og personale i psykiatrien, at koble specialpsykologer og andre relevante faggrupper til at hjælpe. Men vi var uenige om, at sende 5,5 millioner ud til – ikke bare speciallæger med ydernumre – men også psykiatere som vi ikke har overenskomst med. Socialdemokraterne, SF og enhedslisten havde et ændringsforslag. Vi ville gerne bruge de 5,5 millioner til at opkvalificere vor egne medarbejdere og klare opgaven hos os selv. Det blev desværre stemt ned. Vi sidder nu med både håb i hjertet, men også en sten i maven. Forhåbentlig tager vi fejl og alle de børn og unge der bliver henvist til speciallæger uden ydernumre får den hjælp de har brug for. Men vi er bekymrede. I andre regioner har der været dårlige erfaringer med speciallæger i psykiatri uden ydernumre. Aktuelt ligger der sager i Styrelsen for patientsikkerhed – og Danske regioner er ved at undersøge problemets omfang. Vi er bange for at kvaliteten er for dårlig – men vi håber det bedste.
Som socialdemokrat mener jeg, at vi skal arbejde for at styrke vores offentlige sundhedsvæsen ved at bruge fleste midler i eget regi og i samarbejde med kommunerne. Men det kræver, at vi får mandatet til at sætte os for bordenden i november. Og det kræver at vi arbejder for at få så mange socialdemokrater i sundhedsrådene som muligt.
|
|
|

Det har været en hektisk april og jeg vil i det følgende samle op på nogle få af de ting der er sket.
Ny flåde- og hærplan Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny flådeplan, som styrker Søværnet. Flådeplanen skal blandt andet sikre, at Søværnet har en effektiv, indsættelsesparat og fremtidssikret flåde, som er i stand til at adressere den skærpede sikkerhedspolitiske virkelighed og sikre et robust havmiljøberedskab. Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til en række initiativer, som blandt andet styrkelse af Forsvarets kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og styrkelse af Marinehjemmeværnet med indkøb af 21 skibe, som skal erstatte de nuværende nedslidte enheder. Socialdemokratiets ønske er, at en høj grad af produktionen skal ske her i landet, fordi Danmark som et stærkt maritimt produktionsland har gode forudsætninger for at bygge skibene og dermed styrke vores egen forsyningssikkerhed, Samtidig er der præsenteret en ny hærplan, der omrokerer flere af Hærens enheder. Det er en del af en tilpasning, der skal gøre det muligt at opstille den tunge brigade hurtigst muligt, deltage i internationale indsættelser, understøtte den nye værnepligt og samtidig forsvare Danmark i tilfælde af krig og kriser. Ændringer vil på længere sigt betyder, at Sønderjylland får et større antal forsvarsansatte end i dag.
Besøg af formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen Det var en særlig glæde at tage imod formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen, da han den 28/4 besøgte Folketinget, som en del af hans første rejse til Danmark. Ved en meget velbesøgt reception i Folketinget fik jeg lejlighed til at hilse på formanden, der om nogen befinder sig i de internationale mediers søgelys. Med den interesse den amerikanske præsident Trump har vist for Grønland, er interessen for det lille lang højt mod nord, der er en del af vores rigsfællesskab, meget stor. Det var meget godt, ved receptionen, at opleve hvordan forholdet mellem Grønland og Danmark tydeligvis er markant styrket efter at det grønlandske valg er vel overstået.

Ulvehandlingsplan præsenteret Over en periode har et stigende antal ulve og deres øgede færden i bybilledet skaber utryghed hos nogle borgere – ikke mindst i den vestlige del af vores region. Derfor har ministeren for den grønne trepart Jeppe Bruus præsenteret en ulvehandlingsplan. Planen har seks elementer: 1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder 2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer 3. Styrket information til utrygge borgere om ulven 4. Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn 5. Mini-trepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb 6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden Læs mere om planen her…
I audiens med tak til Kongen og sønderjyske budskaber Først på ugen var jeg i audiens hos Hans Majestæt Kong Frederik X, for at takke for Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Kommandørkorset modtog jeg i december og det faktisk var lidt af et tilfælde at audiensen blev afviklet netop nu, i en travl tid i Kongehuset, hvor Kongen netop havde afsluttet et tiltrædelsesbesøg i Japan og var på vej til Grønland med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, for at styrke båndene i rigsfællesskabet. Det er en stor ære at modtage Kommandørkorset af Dannebrogordenen. I en tid præget af global usikkerhed og politiske spændinger er det afgørende at have institutioner, der kan samle og forene os som nation. Hans Majestæt Kong Frederik har påtaget sig denne opgave med værdighed og nærvær. Hans nylige besøg i Japan og det forestående besøg i Grønland vidner om hans engagement i at styrke båndene i rigsfællesskabet. Jeg har en dyb respekt for den rolle, kongehuset spiller i at repræsentere hele rigsfællesskabet og det danske mindretal i Sydslesvig. Jeg benyttede samtidig lejligheden til at fremhæve hvor meget kongeparrets årlige sommerbesøg i Gråsten betyder for ikke bare Sønderborg, men for hele landsdelen og jeg ved, at Kongen allerede ser frem til dette års besøg.

|
|
|

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30
23 Juni Benny giver opdatering om situationen på Christiansborg og verdenssituationen (Mere info kommer)
5. Juni
Afholder vi grundlovsarrangement i broager Bypark. Læs om Arrangementet HER.
|
|
|

Den fulde snedige ingeniør Ingeniør Lundquist kom plørefuld hjem klokken 3 om natten, efter en våd firmafest! Han havde lovet sin kone, at være hjemme senest ved midnat, så han ville forsøge at liste i seng, uden at konen opdagede den lidt for sene hjemkomst. Til Ingeniør Lundquist store lettelse gik bornholmeruret i gang. Ingeniør Lundquist vidste, at hans kone plejede at høre uret, så han kukkede ekstra ni gange, for at ramme 12 kuk. Næste morgen var alt OK, tænkte Ingeniør Lundquist, men så sagde konen: – Vi skal nok have et nyt bornholmerur! – Hvorfor det?, spurgte Ingeniør Lundquist. – Jo i nat kukkede det tre gange, sagde satans fuck, kukkede fem gange, bøvsede voldsomt, kukkede fire gange mere, sagde pyh ha og slog en ordentlig fis!
|
|
|
|
|
|
|
|