Kære alle medlemmer I November måneds udgave af vores nyhedsbrev kan du læse om "Et sundhedsvæsen med fokus på hele livet" som Jette Damsø skriver om, og Sønder

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Socialdemokratiet Logo 945X290

november 2026

Kære alle medlemmer

I November måneds udgave af vores nyhedsbrev kan du læse om "Et sundhedsvæsen med fokus på hele livet" som Jette Damsø skriver om, og Sønderborgs partiforenings formand vil skrive lidt om aktiviteterne i Sønderborg.

Den 26 Oktober havde vi et spændende møde med vores Borgmester, som fremlagde Sønderborgs budget 2027. Det var et par hyggelige timer med god information om budgettet samt mulighed for at stille spørgsmål og komme med god input til vores borgmester.
Vores budget møder er virkelig informative og interessante, så de kan kraftigt anbefales hvis man er nysgerrig på hvordan en kommunes økonomi hænger sammen.

Husk vores Café møder med Benny Engelbrecht i den kommende tid. indtil videre er der arrangeret 2 møder. et i Sønderborg og et i Adsbøl. Der er med stor sandsynlighed et mere  på vej på ude på Als.

Vores Café møder med Benny er åbne for alle og er altid nogle hyggelige uformelle møder hvor Benny fortæller lidt om aktuelle emner på borgen, og hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer til Benny.
Som sagt er møderne åbne for alle, så tag endelig nogen med som er nysgerrige på politik.

Jeg håber vi ses.

Find mere info under "Kommende Arrangementer" Længere nede i nyhedsbrevet.

Rigtig god læselyst.

 

Husk at tjekke vores hjemmeside.

a-sønderborg.dk

 

Mvh.

Dan Martensen
Næstformand 
Socialdemokratiet Sønderborg kredsen

Jette Damsø Henriksen

Et sundhedsvæsen med fokus på hele livet

Et godt sundhedsvæsen skal være der for os i alle livets faser – også når livet begynder, og når familier har brug for ekstra støtte.

Fødselstallet har i mange år været for nedadgående, hvilket der kan være mange årsager til. Men én af grundene kan være, at kvinderne er ældre, når de og deres partner beslutter at få deres første barn. Derfor kan det være alvorligt, hvis parret har svært ved at blive gravide.

I Region Syddanmark ønsker vi at give flere mulighed for et fertilitetscheck og sætte øget fokus på adgang til speciallæger, der kan tilbyde fertilitetsbehandling.

Samtidig skal kvinder, der oplever skader efter en fødsel, have bedre mulighed for hjælp og behandling gennem styrkede efterfødselstilbud. Ofte har der været fokus på barnets fødsel – og så har vi ellers ikke været så opmærksomme på de problemer en fødsel kan betyde for en kvindekrop. Dét ændrer vi nu ved et styrket efterfødselstilbud.

Og vi udvider antallet af neonatale intensivpladser, så de allermindste og mest sårbare nyfødte får den nødvendige behandling og omsorg. Ligesom der er lavet plads til at familier kan indlægges sammen med den for tidligt fødte. Så hele familien får en god start.

Vi har ligeledes opgraderes vore ”Babylance” – en specialambulance som har plads til en kuvøse, begge forældre og det nødvendige sundhedspersonale, hvis en lille baby skal flyttes fra ét sygehus til et andet.

For mig handler det om lighed, nærhed og tryghed i sundhedsvæsenet – og om at sikre, at ingen står alene, når behovet for hjælp er størst.

Claus Brinck Sønderborg partiforening

Cafémøde med Benny Engelbrecht

Som du sikkert er bekendt med, foregår der netop nu spændende finanslovsforhandlinger på Christiansborg. Vi har i Socialdemokratisk Partiforening Sønderborg inviteret vores lokale folketingsmedlem, Benny Engelbrecht, til at komme forbi til kaffe, debat og en status på, hvordan det går med forhandlingerne.

Tid: Lørdag den 7. november 2026 kl. 10.00–12.00

Sted: Multikulturhuset, lokale M3.3

Rundvisning og fortælling om arbejdet i byrådet

Formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget, Jesper Smaling, har tilbudt at vise os byrådssalen på rådhuset og give et indblik i det politiske arbejde i byrådet. Der er endnu ikke fastsat en endelig dato, men arrangementet forventes afviklet umiddelbart efter nytår. Nærmere information følger.

Ordinær generalforsamling 2027

Året er snart gået, og det er blevet tid til at se frem mod vores årlige generalforsamling i Socialdemokratisk Partiforening Sønderborg.

Dato: Tirsdag den 9. marts 2027 kl. 19.00–22.00

Sted: Multikulturhuset

Traditionen tro starter vi aftenen med fællesspisning umiddelbart inden generalforsamlingen. Af hensyn til køkkenet og planlægningen vil der være tilmelding til spisningen – mere herom i den formelle indkaldelse.

Efterlysning af kandidater til kommunalvalget

Da vores partiforening tæller over 100 medlemmer, er vi berettiget til via vores generalforsamling at opstille kandidater / en spidskandidat til det kommende kommunalvalg. Sidder der medlemmer i foreningen, som har ambitioner om at stille op, eller ønsker du at pege på en bestemt kandidat, er du meget velkommen til at rette henvendelse til undertegnede. Jeg sørger for, at alle henvendelser behandles i overensstemmelse med partiets vedtægter.

Følg det lokale politiske arbejde

Dit medlemskab er med til at holde gang i det lokale demokrati. Er du nysgerrig på, hvad der rører sig i Sønderborgs kommunalpolitik, er der rig mulighed for at følge byrådsmøderne helt tæt på. Du kan enten møde fysisk op på tilskuerpladserne på rådhuset eller følge livestream og optagelser via Kommune-TV på:

https://sonderborg.kommune-tv.dk/

Kommende arrangementer

 

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30

Café Møde Med Benny
7/11 kl. 10.00
Multikulturhuset M3,3
Se mere HER

 

Café Møde med Benny
5/12 i Adsbøl klubhus.
Se mere HER

Det muntre hjørne

FIND OS HER