Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det
online
|
|
|
Sønderborg kredsen
|
|
|
|
Oktober 2025
Kære partifæller.
I Dette nyhedsbrev har Benny skrevet et indlæg om de hybride trusler vi ser i denne tid. Og Jette Damsø skriver lidt om hvad der sker i regionen.
Husk at tjekke vores kalender. der er nogle meget spænende møder og arrangementer i den nærmeste fremtid. se det hele længere nede i nyhedsbrevet.
HUSK AT BESØGE VORES HJEMMESIDE
I ønskes alle en rigtig god sommer
Med venlig hilsen. Dan Martensen Næstformand Socialdemokratiet Sønderborg Kredsen
|
|
|

Danmark skal styrke sit værn mod fremmede droner
Jeg ved, at mange er bekymrede, efter at der i sidste uge blev observeret droner over lufthavnene i både Sønderborg, Esbjerg og Skrydstrup, kun få dage efter, at noget tilsvarende skete i Københavns Lufthavn. Jeg forstår godt bekymringerne. Det gør selvfølgelig indtryk, når sådan noget sker lige i vores område. Man skal dog huske på, at formålet højst sandsynligt netop er at skabe uro. Der er ikke tale om et militært angreb på Danmark.
Politiet bekræfter, at der har været aktivitet, og sagen efterforskes i samarbejde med PET og Forsvaret. Hele Danmark er nu i forhøjet beredskab, og der arbejdes døgnet rundt på at finde ud af, hvem der står bag, og hvordan vi bedst beskytter os. I forbindelse med de to store EU-topmøder, der finder sted i Danmark i denne uge, har en række lande sendt os udstyr og mandskab, der skal bidrage med at holde orden i luften over os.
Det drejer sig blandt andet om Ukraine, der helt ekstraordinært har sendt nogle af deres droneeksperter til Danmark. Det er en ekstremt generøs og rørende gestus, at de netop vælger at hjælpe os med deres ekspertise, fordi vi har hjulpet dem så meget. Også Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Frankrig er blandt de lande, der bidrager med udstyr og mandskab. Det vidner om, at vi har gode venner i Norden, i EU og i NATO, der står klar, når det er nødvendigt.
Når droner flyver tæt på kritisk infrastruktur i Sønderjylland eller andre dele af landet, er det ikke en bagatel. Det kan true både sikkerheden i luften og trygheden på jorden. Derfor er det helt rigtigt, at myndighederne reagerer skarpt, og at vores partnere sender os hjælp.
Mit klare synspunkt er, at Danmark skal have mere kapacitet til at imødegå denne type trusler – og det skal ske hurtigt. Noget udstyr er allerede indlånt, og andet vil skulle købes. Det er nemlig en alvorlig situation. Men vi skal samtidig huske, at formålet for bagmændene med den slags aktioner netop er at skabe bekymring. Derfor er det vigtigt, at vi sammen holder hovedet koldt. Det gælder ikke mindst partilederne i oppositionen.
De hybridangreb, vi har oplevet, understreger behovet for at styrke vores forsvar yderligere – og gerne i tæt samarbejde med de danske virksomheder, der allerede i dag udvikler avancerede droneteknologier og har erfaring fra Ukraine.
Ja, det er en alvorlig situation. Men I kan have tillid til, at der arbejdes på fuldt tryk for at holde Danmark sikkert. Vi arbejder netop nu på at afholde et medlemsmøde, hvor I kan få svar på de spørgsmål, I måtte have. Så snart tid og sted er på plads, vil det blive meldt ud.
|
|
|

Regionsrådet har vedtaget en ny psykiatriplan for 2026-2032
Regionsrådet har nu vedtaget en ny psykiatriplan for 2026-2032. Det er en vigtig milepæl – ikke mindst for os i Socialdemokratiet, der har kæmpet for, at psykiatrien skal have højere prioritet og mere lighed med somatikken. Planen rummer 43 konkrete indsatser, der spænder fra bedre akut hjælp til styrkelse af opsøgende tilbud, øget patient- og pårørendeinddragelse samt konkrete projekter sammen med kommunerne.
Vores politiske fodaftryk Vi kan være stolte af, at mange af de værdier, vi som socialdemokrater kæmper for, er tydeligt afspejlet i planen:
-
Lighed i sundhed – uanset hvor du bor, eller hvem du er, skal hjælpen være tilgængelig.
-
Tidlig indsats – flere mobile teams og opsøgende tilbud, så mennesker får hjælp, før problemerne vokser sig store.
-
Tryghed i akutte situationer – fra december 2025 bliver der én samlet indgang for borgere og pårørende, når der er behov for akut psykiatrisk hjælp.
-
Sammenhæng – samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og psykiatrien skal styrkes, så patienterne ikke falder mellem to stole.
-
Pårørendeinddragelse – fordi psykisk sygdom berører hele familien, ikke kun den enkelte.
Nu skal psykiatriplanen ud og virke, og den vil blive omdrejningspunktet for arbejdet i de nye Sundhedsråd. Her skal vi beslutte, hvilke af de 43 indsatser der er vigtigst at sikre hurtig gennemførelse. Mine fokuspunkter er unge og deres trivsel – det kan kun gå for langsomt med at få hjælp til den gruppe. Samtidig er jeg optaget af de pårørende: Hvordan sikrer vi, at deres stemmer bliver hørt i vores arbejde med psykiatriplanen?
Vejen frem Planen er et solidt skridt i den rigtige retning – men det er kun begyndelsen. Nu kommer arbejdet med at sikre, at de 43 indsatser bliver til virkelighed. Her er det vigtigt, at vi i Socialdemokratiet er tydelige på, hvad vi vil stå vagt om, og hvor vi vil kræve yderligere initiativer. Og meld jer endelig ind i debatten – sammen kan vi sikre, at der sker en reel forbedring for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i Region Syddanmark.
|
|
|

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30a
3. Oktober
Valgkamps opstart
4. Oktober
Høstmarked
6. Oktober
Dét derbAtter om folkeskolen
7. Oktober
kommunal økonomi og budget 2026
|
|
|

De 2 travle maskinmestre og tandlægen 2 maskinmestre, Emil og Jens Peder, var nødt til at udskyde et vigtigt kundebesøg, for at tage til tandlægen. – “Jeg skal have en tand trukket ud, og det skal være uden bedøvelse, for vi har drøntravlt, så bare hiv tanden ud så hurtigt som muligt, så er vi smuttet igen”, sagde Jens Peder. Tandlægen var meget imponeret: – “Du er sandelig en modig mand, hvilken tand er det?” Jens Peder vendte sig mod Emil og sagde: – “Vis ham din tand, Emil!”
|
|
|
|
|
|
|
|