Finanslov og kommunale budgetter
Den sidste hverdag i august kunne regeringen fremlægge finanslovsforslaget for næste år, og for mig var den vigtigste overskrift, at vi socialdemokrater vil sikre danskerne bedre velfærd. Det gør vi bl.a. ved at give et likviditetstilskud på 2,5 mia. kroner til kommunerne. For selvom vi i foråret indgik den bedste kommuneaftale i 15 år, så har flere kommuner meldt om pressede budgetter, og det lytter vi naturligvis til.
Konkret får Sønderborg kommune 39 mio. ekstra i likviditetstilskud, Haderslev får 29,1 mio. ekstra, Aabenraa 30,8 mio. og i Tønder 19,2 mio. Det er penge, der skal sikre, at vi styrker den nære velfærd, der betyder noget for danskerne.
Aabenraa har allerede landet en flot budgetaftale som vore partifæller har sat vigtige fingeraftryk på og herhjemme i Sønderborg er det også mit indtryk, at Erik og resten af vores byrådsgruppe er godt på vej i forhandlinger.
Dansk økonomi og tårnhøj beskæftigelse
Dansk økonomi er bomstærk og det er den af en helt bestemt årsag. Beskæftigelsen er nemlig tårnhøj.
Aldrig før har så mange danskere været i arbejde.
Arbejdsløsheden er den laveste i 50 år.
Det er kulminationen på årtiers målrettet politik for socialdemokrater, både i regering og i opposition.
Da Poul Nyrup Rasmussen tiltrådte som Danmarks statsminister i 1993, var ledighed så almindeligt forekommende, at når vi socialdemokrater insisterede på at knække kurverne, rystede mange på hovedet og kaldte det en umulighed.
Ledigheden toppede med cirka 350.000 ledige eller over 12 % af arbejdsstyrken.
Ungdomsarbejdsløsheden var så stor, at mange af mine jævnaldrende – jeg var i begyndelsen af 20’erne dengang – simpelthen havde svært ved at tro, at de kunne slippe fri af arbejdsløshedens desperation.
Da Poul Nyrup Rasmussen forlod statsministeriet i 2001, var ledigheden faldet til under det halve. Cirka 5 % af arbejdsstyrken.
Den senere socialdemokratiske Statsminister Helle Thorning-Schmidt formulerede vores generations frustration, da hun sagde: ”Da de unge i min generation havde brug for en uddannelse eller et job, fik de et nummer til arbejdsløshedskøen. Det var der, hvor al for mange blev hængende på kanten af fællesskabet i stedet for, at blive en del af fællesskabet”.
Og ja – det blev atter en socialdemokratisk statsminister der efter finanskrisen skulle stå i spidsen for at rette op på dansk økonomi og forsøge at inddæmme en stigende ledighed. Også dén mission lykkedes.
Men de gode resultater fik os ikke til at skrue ned for ambitionerne. Da vores nuværende statsminister holdt sin første tale som nyvalgt partiformand sagde hun:
”Vi vil det brede samarbejde. Og vi er ikke bange for kompromisser. Men tag ikke fejl – vores retning og kompas er intakt. Vi ønsker fuld beskæftigelse. Arbejdsløshed er krisens grimme ansigt. Arbejdsløshed er ikke udtryk for dovenskab”.
Da Corona-krisen ramte verden, var vi socialdemokrater derfor optaget af at krisen ikke måtte resultere i virksomhedslukninger og deraf følgende masseledighed.
Og jo – jeg kan godt huske nogle borgerliges sortsyn på den krisehåndtering. Lad mig bare nævne Berlingske-skribenten Thomas Bernt der advarede mod ”et orgie af gældsætning” og at den vej, S-regeringen var slået ind på, førte ”til afgrunden” som under Anker Jørgensen.
Sådan gik det ikke. Tværtimod.
Når dansk økonomi er bomstærk, er det især fordi beskæftigelsen er historisk høj. Og måden vi håndterede Corona-krisen på kan nu aflæses direkte i den danske økonomis styrkeposition.
Det betyder at Danmark frem mod 2030 har mulighed for at prioritere velfærden. Regeringen har med 2030-planen på forhånd prioriteret mere end 32 mia. kr. til velfærd.
En så høj ramme er aldrig set før over så lang en periode.
Det er udtryk for socialdemokratiske prioriteringer og det afspejles også i det finanslovsforslag som Folketinget førstebehandler i denne uge.
Hvis du vil se eller gense førstebehandlingen af årets finanslovsforslag, kan du finde hele debatten på Folketingets hjemmeside, via dette link: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget
