Mit navn er Jytte Sørensen, måske bedre kendt som Jytte Pyt. Jeg er 67 år og lige gået på pension efter et langt arbejdsliv som pædagog og faglærer, hvor jeg har arbejdet med udsatte børn og unge i mere end 40 år. I de år har jeg bl.a. også varetaget tillidsposter som tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Jeg er mor til Lasse og stolt “Bedste” til 2 børnebørn.
Jeg er opvokset på Sydals men har boet hele mit voksenliv i Sønderborg.
I dag er jeg formand for BROEN Sønderborg -og har været det siden foreningen startede i 2012.
Vi er en frivillig forening som samler penge ind til at udsatte børn og unge kan få økonomisk støtte til kontingent og udstyr i forbindelse med fritidsaktiviteter – det mener jeg er en del af et sundt børne- og ungeliv.
Jeg sidder i bestyrelsen for TO3, som er en forening i Kløver-/Hvedemarken hvor jeg står for at lave aktiviteter for beboerne i området. Jeg er også for nyligt tiltrådt i bestyrelsen for Bedre psykiatri Sønderborg.
Jeg har siddet i min lokale afdelingsbestyrelse (SAB) i 25 år - deraf 10 år som formand.
Mange vil kende mig som gøgler. I mange år har jeg arbejdet med cirkus og gøgl – fx i Cirkus Pyt, hvor jeg laver workshops for børn og barnlig sjæle i gøgl, jonglering, trylleri med mere.
Hjælperne i mit cirkus er personer som har forskellige sociale problemstillinger og har brug for at “kunne noget” andre ikke kan, for der igennem at opnå succes. Her er cirkus og gøgl en fantastisk vej.
Jeg blev opfordret af mine kollegaer til at stille op til byrådet, med kommentaren: “Du er den eneste der kæmper for vores børn – så de selv kan mærke det.”
Jeg brænder for de svage i samfundet (især børn, unge og familier)
Jeg brænder for kultur og idræt i alle afskygninger. – som en naturlig del af et godt liv.
Jeg brænder for sundhedssektoren- især for at udvikle og forbedre vores psykiatri.
Jeg stiller op for Socialdemokratiet, fordi mit hjerte banker for frihed, lighed og fællesskab.
Jeg er ikke politiker først – jeg er en engageret ildsjæl, gøgler og menneske – med hjerte for de svage i vores samfund.
