Det er en kold tid vi lever i, sang Kim Larsen i min barndom og blev citeret af den daværende statsminister Anker Jørgensen i en nytårstale. Det er næsten ord som vores nuværende statsminister Mette Frederiksen kunne have gentaget da hun holdt nytårstale 1. januar, for næppe var USA's præsident Trump tiltrådt, før der for alvor blev brug for at skrue helt op for diplomatiet og sammenholdet i dansk politik i spørgsmålet om Grønland.
Trump og Grønland
Da vi for kort tid siden mødtes til det årlige nytårsmøde med deltagelse af folketingsgruppen, vores gruppe i Europa-parlamentet, borgmestre, gruppeformænd og regionsrådsformænd fra hele landet og ikke mindst store dele af vores organisatoriske bagland, var spørgsmålet om forholdet mellem Danmark og USA da også øverst på dagsordenen. Derfor vil jeg også kort ridse et par af de vigtigste pointer i den forbindelse op.
Grønland er grønlændernes, og enhver diskussion om fremtiden for det grønlandske folk må starte og slutte i Nuuk. Landsstyreformanden, Múte B. Egede, har gjort det helt klart, at Grønland ikke er til salg. Det har han sagt med fuld opbakning fra den danske regering, og dermed slutter diskussionen.
USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede og har været det siden før etableringen af NATO. Det ændrer den seneste tids diskussion ikke på. I en usikker verden med krig på europæisk jord og et aggressivt Rusland er det vigtigere end nogensinde før, at Europa og USA står sammen. Det skal vi fra dansk side værne om.
Det er naturligt, at der fra USA’s side er et stigende fokus på Grønland, Arktis og Nordatlanten i takt med de voksende geopolitiske spændinger. Det er godt, at USA er interesseret og engageret i området. Det er i vores alles fælles interesse, at USA, Danmark og Grønland får et endnu tættere sikkerhedspolitisk samarbejde om regionen.
I Grønland er der et legitimt og voksende ønske om større selvstændighed. Fra dansk side ønsker vi ikke at modarbejde den proces, og vi vil respektere grønlændernes beslutning. Så længe vi har et Rigsfællesskab - og det ønsker vi i Socialdemokratiet fortsat at have - skal vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre et godt, tæt, ligeværdigt og respektfuldt samarbejde og forhold mellem de tre lande, tre regeringer og tre folk.
Vi skal tage hånd om de mørke kapitler i vores fælles historie, og håndtere de nye udfordringer, der opstår i samarbejdet. Og vi skal være villige til at forny, forandre og modernisere vores rigsfællesskab ud fra de ønsker, der måtte være i de tre lande.
Et eksempel på, hvordan vi sammen går nye veje i samarbejdet i rigsfællesskabet, er det færøske landsstyres ønske om færøsk medlemskab af WTO, som regeringen deler. Derfor har regeringen og det færøske landsstyre sammen bedt Tvistløsningsnævnet om en juridisk afklaring af, om det er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Det er første gang i hjemmestyrelovens historie, at det sker.
Midt i al den virak som præsident Trumps udsagn om Grønland har medført, er det dog positivt, at en meningsmåling udført blandt et repræsentativt udvalg af den grønlandske befolkning af Verian for dagbladene Berlingske og Sermitsiaq, viser et meget stort flertal der ikke ønsker, at Grønland skal forlade rigsfællesskabet for at blive en del af USA.
Livet tilbage i havet
Netop i forbindelse med årets nytårsmøde blev der også tid til, at den relativt nye minister for den grønne trepart Jeppe Bruus og vores borgmester Erik Lauritzen kunne få en samtale om de møder som ministeren for ganske nyligt har haft med tyske kolleger om hvordan vi i fællesskab kan forbedre forholdene i Flensborg Fjord. Jeg er sikker på, at det langt fra er sidste gang ministeren og borgmesteren skal tale om den sag og jeg vil i alt fald sikre, at det bliver fulgt helt til dørs.
Sydslesvig får historisk udredning
Lige syd for den dansk/tyske grænse lever det danske mindretal i bedste velgående her mere end 100 år efter grænsen mellem vore lande blev fastlagt ved folkeafstemning. Blandt mine arbejdsopgaver er, at være formand for Sydslesvigudvalget, der fungerer som bindeled mellem mindretallet og den danske regering. Vi tilser desuden at Sydslesvigloven overholdes og indgår hvert år resultataftaler med mindretallets organisationer så de midler den danske stat bevilger til mindretallets institutioner anvendes bedst muligt.
Netop i år kan vi fejre jubilæum for København-Bonn erklæringerne fra 1955 der danner rammen for både det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark. Da vi alle har en interesse i, at mindretallet følger med tiden og inddrager nye generationer har vi i Sydslesvigudvalget truffet den historiske beslutning at lave en udredning for Sydslesvig. Det er inspireret af den danske magtudredning og skal virke som inspiration til, at skabe rammerne og organiseringen for et levedygtigt dansk mindretal, ikke bare de næste par år, men også om en generation fra nu, sådan at der også findes en ramme for mindretallet om 50 eller 100 år fra nu.
