VALG! | Kære alle medlemmer   Vi er nu i valg. De næste 23 dage vil vi gerne samle så mange stemmer, som muligt til Benny og Socialdemokratiet. Vi kan hjælpe på så mang

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Images (1)

Marts 2026

Kære alle medlemmer

 

Vi er nu i valg. De næste 23 dage vil vi gerne samle så mange stemmer, som muligt til Benny og Socialdemokratiet.

Vi kan hjælpe på så mange måder. Vigtigst af alt, snak politik med mennesker omkring jer. Vil du mere, så gå på de sociale medier og kommenter og del opslag fra Benny og Socialdemokratiet. Tænker du, jeg vil da mere, så kontakt os. Du kan møde op i Valgbutikken, som er den tidligere Femina Butik på Jernbanegade. 

Glæder mig til at møde jer alle i forskellige sammenhænge de næste 23 dage.

VIGTIGT: Kredsrepræsentantskabet er flyttet pga. valget. Det bliver afholdt den 13. april kl 17.00

BGS generalforsamling er også flyttet til 31 Marts. I burde have fået en mail omkring ændringen ellers kontakt venligst : hs@elkuglen.dk

God valgkamp til os alle

Hilsen Charlotte

 

Husk vores hjemmeside

a-sønderborg.dk

Benny Engelbrecht

Folketingsvalget er udskrevet og det er NU at jeg for alvor vil bede dig om din hjælp. Vi skal kæmpe for at vi i denne udfordrende tid atter har en sikker hånd på rattet med vores statsminister Mette Frederiksen. Vi skal også kæmpe for at styrke det velfærdssamfund vi som socialdemokrater har brugt generationer på at opbygge. Hvis den næste statsminister bliver Alex Vanopslagh så kender vi jo godt konsekvenserne.

Men der er en sag der især har betydning for os her i Sønderborg, ja i hele Sønderjylland. Da jeg var transportminister lavede jeg historiens største infrastrukturforlig. En del af det er forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Den forundersøgelse er færdig ved udgangen af 2026 og det betyder at det er i den kommende valgperiode at der skal træffes beslutning om forbindelsen skal bygges eller ej. Derfor anser jeg ikke blot folketingsvalget for et spørgsmål om hvem der skal repræsentere borgerne i Sønderborg, det er i lige så høj grad en folkeafstemning om den faste forbindelse. Jo flere personlige stemmer jeg får, jo stærkere et folkeligt mandat har jeg til at kæmpe for den faste forbindelse der vil have så stor betydning for vores landsdel. Det håber jeg at du vil være med til at fortælle alle du kender, for det er vigtigt at folk forstår det.

Jeg ved godt at det er at sætte tingene meget firkantet op, men nogen gange er det også bedst at sige tingene ærligt og ligefrem. Derfor er mit budskab i de kommende uger: Hvis du vil have en fast forbindelse mellem Als og Fyn skal du sætte dit kryds ved mig, hvis du er imod forbindelsen, skal du ganske enkelt stemme på en anden.

Lige om lidt åbner vi en meget anderledes butik i forbindelse med valget. Det er en ”Bro-butik”. Den kommer til at ligge midt i Sønderborg by, på en af de mest attraktive butiksadresser. Jeg håber at du vel overveje at give en hånd med i butikken, enten et par timer eller flere dage af gangen. Alle er mere end velkomne. Også bare til at komme forbi og tage en ven eller nabo med. Adressen og den officielle åbningsreception modtager du nærmere information om meget snart.

Og husk også at dele denne video om den faste forbindelse mellem Als og Fyn via Facebook: https://www.facebook.com/share/r/177ukFoFB7/

 

På forhånd tak.

Didde Lauritzen

Sundhed tættere på borgerne – og mere lighed i sundhed

Kære alle

Det nye byråd er trukket i arbejdstøjet. De første måneder har stået på onboarding og nye udvalgskonstellationer – men arbejdet er allerede i fuld gang.

Jeg er både stolt og glad for at fortsætte som formand for Sundheds- Unge og Forebyggelsesudvalget – nu altså med ungeområdet integreret. Det styrker sammenhængen mellem tidlig indsats, trivsel og sundhed, og netop den sammenhæng bliver afgørende i de kommende år. Samtidig repræsenterer jeg Sønderborg Kommune i det nye Sønderjyske Sundhedsråd, som er etableret med sundhedsreformen. Målet er et mere sammenhængende sundhedsvæsen og et tættere samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis – kort sagt: sundhed tættere på borgerne.

2026 er et forberedelsesår, men også et år med store forandringer. Fra 1. januar 2027 overdrages akutsygeplejen til regionen – sammen med vores center for korttidspladser og en del af det specialiserede genoptræningsområde. Vi forhandler i øjeblikket med regionen for at sikre en ordentlig overgang for medarbejderne og størst mulig tryghed for borgerne. Akutsygeplejen er idag en faglig dynamo i vores kompetenceudvikling. Det er ikke uden bekymring, at vi afgiver den funktion. Derfor arbejder vi målrettet for, at regionen også fremover løfter en del af opgaven med kompetenceudvikling, så kvaliteten i vores samlede kommunale hjemmesygepleje fastholdes og styrkes.

Reformens mål er ensartede tilbud og høj kvalitet i hele landet. Det bakker vi op om – men vi vil samtidig holde fast i, at kvaliteten også skal kunne mærkes lokalt i Sønderborg.

I Sundhedsrådet vil jeg især arbejde for:
 bedre adgang til praktiserende læge – uanset hvor man bor
 en styrket psykiatri for både børn, unge og voksne
 mere sammenhængende patientforløb for borgere med komplekse behov og styrket forebyggelse
 øget lighed i sundhed, særligt for de mest udsatte borgere

Samtidig skal flere sundhedsydelser tættere på borgerne. Vores sundhedshuse i Gråsten, Nordborg og Sønderborg – og snart også i Augustenborg – skal spille en endnu større rolle i det nære sundhedsvæsen.

For Socialdemokratiet er kampen mod ulighed i sundhed helt central. I dag lever de mest udsatte borgere markant kortere end resten af befolkningen. Det er uacceptabelt. Sundhed må aldrig afhænge af social baggrund eller postnummer.

Vi arbejder allerede lokalt i Sønderborg Kommune på sundhedsområdet målrettet med tidlig forebyggelse. Vi har senest åbnet en klinik for seksuel sundhed for unge mellem 12 og 25 år med anonym rådgivning, test og prævention. Og vi har igangsat indsatsen Minding the Baby, hvor sundhedsplejen og familiekonsulenter støtter sårbare, nye forældre. Forskningen viser, at indsatsen kan styrke forældreevnen og reducere behovet for anbringelser. Det er forebyggelse, når det er mest meningsfuldt.

I det kommende år sætter vi desuden fokus på en styrket kræftindsats – blandt andet i forhold til senfølger og støtte til borgere, der lever med kronisk kræft, samt deres pårørende. Samtidig er arbejdet med det nye sundhedshus i Augustenborg godt i gang og forventes klar i januar 2027. Endnu et skridt mod et stærkere, lokalt sundhedstilbud.

Så kære venner, i kan nok høre at der er mange store opgaver foran os på sundhedsområdet. Jeg går til arbejdet med både energi og ambitioner – og jeg hører meget gerne jeres input til sundheds- og ungeområdet.

Og så står vi midt i en valgkamp. Lad os arbejde for et stærkt socialdemokratisk mandat – både nationalt og lokalt her i Sønderborg. For stærke fællesskaber og et sundhedsvæsen bygget på lighed og solidaritet.

Mange hilsner
Didde
Dla@sonderborg.dk

Kajsa Beck Dsu

Vi er kommet godt i gang igen efter en god opstart på året i DSU Sønderborg. Siden sidst har vi blandt andet haft fokus på geografisk ulighed og diskuteret, hvordan vi kan skabe mere lige muligheder, uanset hvor i landet man bor.

Nu ser vi fremad mod d. 14. marts hvor vi holder generalforsamling. Her gør vi status på året der er gået, og sætter retningen for det kommende arbejde i DSU Sønderborg.

Blandt andet vil vi på generalforsamlingen også fremlægge vores arbejdsmål for 2026, hvor vi politisk vil have fokus på at føre valgkamp for Benny Engelbrecht og udvikle politik med fokus på børn og unge i kommunen, som til efteråret kan blive fremlagt for byrådsgruppen eller børn og unge udvalget!

Kommende arrangementer

 

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30


Alle børn skal godt fra start i fællesskabets skole
Onsdag den 4. marts kl. 19.00
Guderup Aktivitetscenter,
Gammel Guderup 31,
6430 Nordborg
se mere HER
Fællessang med Benny Engelbrecht
Lørdag den 7. Marts kl. 14.00
Nordborghus
Søvænget 7
6430 Nordborg
se mere HER

Det muntre hjørne

To naboer mødes ved stemmeurnerne. Den ene siger: "Jeg har været i tvivl i flere måneder, men nu har jeg endelig besluttet mig."Den anden svarer: "Det er godt! Hvem stemte du så på?"
Den første trækker på skuldrene: "Det ved jeg ikke endnu, jeg venter bare på, at nogen fortæller mig, hvem der vandt, så jeg kan sige, det var dem, jeg støttede hele tiden."

FIND OS HER