Kære Socialdemokrater Så nærmer vi os valgene den 18. november. Vi har endnu engang brug for jeres hjælp!Stem - stem - stem - vi skal have alle til at stemme.Ta

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Socialdemokratiet Logo 945X290

November 2025

Kære Socialdemokrater

Så nærmer vi os valgene den 18. november. Vi har endnu engang brug for jeres hjælp!
Stem - stem - stem - vi skal have alle til at stemme.
Tag naboen under armen og kom ned at stemme.
Sig til alle I møder: "Husk at stem".
Statistisk set er Socialdemokraterne dem, som er dårligst til at huske at stemme. Det vil vi lave om på i Sønderborg Kommune. Så kom ned og stem! – og tag andre med dig!

Der kan også brevstemmes på borgerservice, hvis man ikke kan den 18. november.

Ellers er vi alle i fuld sving. Nu er alle plakater oppe i lygtepælene. Det var en våd, men mega festlig dag.

Valgbutikken ligger på Perlegade (ved siden af Flammen). Her er altid åbent om eftermiddagen og om formiddagen i weekenderne. Her er kaffe på kanden – og hvis du er heldig, et stykke kage.

Der er rigtig god stemning blandt alle kandidater, som planlægger arrangementer på kryds og tværs og er aktive over hele kommunen. Det er fantastisk, som kredsformand, at være vidne til. Jeg nyder det, for det kan kun smitte af på dem, som kommer forbi, og give os et kanon valg den 18. november – både til kommunalvalget og til regionsvalget.

Godt valg derude
Hilsen
Charlotte

HUSK AT BESØGE VORES HJEMMESIDE

A-Sønderborg.dk



Benny Engelbrecht

Det er absolut ikke normalt, at regeringen allerede i oktober afslutter forhandlingerne om næste års finanslov, men i år giver det rigtig god mening, at vi fik rammerne på plads i god tid inden kommunal- og regionsrådsvalget. Det betyder nemlig, at vi på Christiansborg giver plads til, at opmærksomheden i medierne retter sig mod det nære.

Det er der ekstra god grund til, efter vi så en meningsmåling fra Epinion for nylig. Ikke så meget på grund af resultatet, der viser, at Erik Lauritzen og Socialdemokratiet står særdeles stærkt i Sønderborg, men fordi halvdelen af de adspurgte ikke havde besluttet sig endnu.

Det er en uhørt høj andel af tvivlere og understreger, at der skal arbejdes hårdt i de sidste uger op til valgdagen.

Når det er sagt, så vil jeg starte med et lille hjørne af finansloven, der har særlig betydning for os i Sønderborg. For Historiecenter Dybbøl Banke har nemlig længe trængt til en omfattende renovering. Med en bevilling fra staten på 8 millioner kroner og tilsagn fra Sønderborg Kommune om også at bidrage, fremtidssikres den vigtige historieformidling om 1864.

Men bevillingen til Dybbøl er trods alt kun et lille hjørne af den samlede finanslov, som blandt andet betyder:

  • Flere penge mellem hænderne til alle danskere, så det bliver lettere at betale nede i supermarkedet.

  • 1.400 flere voksne på stuerne i vores daginstitutioner – samtidig med, at vi sænker den maksimale forældrebetaling fra 25 pct. til 21,3 pct.

  • At det gennemsnitligt bliver omkring 3.200 kr. billigere om året at have sit barn i dagtilbud.

  • At det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer forhøjes, og at perioden øges fra to år til fem år inden folkepensionsalderen. Det skal ses i lyset af, at vi allerede har fjernet modregningen for arbejdsindkomst i folkepensionen og aftalt en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie.

  • Finansloven betyder også, at vi sænker den maksimale egenbetaling for kommunal madservice fra 63 kr. til 50 kr. Konkret betyder det eksempelvis, at ældre borgere, som får leveret et måltid alle årets dage, vil kunne spare op til 4.745 kr. om året.

  • Det kommer oveni, at de sidste års lønstigninger i 2026 sætter sig i overførselsindkomsterne, herunder folkepensionen, som står til den største stigning i 16 år. Konkret vil folkepensionen stige med 8.950 kr. om året før skat for en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst og ca. 6.600 kr. om året før skat for folkepensionister med en ægtefælle eller samlever.

  • Hertil kommer de varslede afgiftslettelser i finansloven på kaffe og chokolade og ikke mindst de facto afskaffelsen af elafgiften, som især gavner dem, der har de laveste indkomster.

Klokken var over 2 om natten, før vi blev færdige med forhandlingerne med de konservative om finansloven for 2026.

Alt i alt har vi sikret en finanslov, som vil give mere luft i de budgetter, der er mest pressede af høje fødevarepriser. Ved fremsættelsen kunne vi regne os frem til, at en arbejderfamilie med to børn, som bor i ejerbolig, vil spare 8.650 kr. om året i 2026 – alene som en konsekvens af finansloven.

Dertil kommer eksempelvis ro om registreringsafgiften, flere penge til klimabeskyttelse og fjernelse af barrierer for solceller på offentlige bygninger, så vi kan få udnyttet de mange kvadratmeter tag til billig grøn strøm.

Kajsa Beck Dsu

I DSU har vi haft travlt i oktober!!!

Vi har som sædvanligt været samlet hver anden tirsdag, og i denne måned stod de møder på: møde med oplæg fra 3F og et møde med Didde Lauritzen, hvor vi fik hjælp til at skrive debatindlæg 👏🏻 Vi holder under valgkampen vores tirsdagsmøder i valgbutikken og synes, det er fedt at være på gågaden og blive set lidt mere 🤩

Derudover har vi også været til oktoberfest med resten af DSU Sydjylland i Esbjerg 🤩 Det var rigtig sjovt, og DSU Sønderborg var stærkt repræsenteret til dette! 💪🏻

Sidst men ikke mindst er valgkampen selvfølgelig også i gang! Vi har banket døre for både Micky Blankshøn og Anne Fabricius, hvilket har ført til mange gode snakke 😃 Vi har selvfølgelig også hængt valgplakater op for Anne, Jesper Smaling, Didde og Erik 🤩

Nu ser vi frem til et par uger mere med valgkamp på programmet 👏🏻

Kommende arrangementer

 

Husk at der er lottospil Hos Risa hver torsdag kl. 18,30

Politik og Morgenmad
D 1 November kl. 09.00
Se mere HER

Efterårsmesse Nordals Idrætscenter.
D.1 & 2 November 
Se mere HER


Valgmøde på broagerhus
D.3 November
Se mere HER


Pølser og Politik
D.4 November
kl 11.00 Ved SuperBrugsen
kl 14.30 Ved Brugsen i Høruphav
Se mere HER


Dét derbAtter om mental sundhed
D. 5 November kl. 19.00
Se mere HER


Mød os ved Superbrugsen i Broager
D.7 November kl. 16.00
Se mere HER


Børnearrangement i Apotekerhaven.
D.8 November kl 10.00
Se mere HER


Paneldebat om folkeskolen
D. 10 November kl. 19.00
Se mere HER


Valglotto
D 16 November
Se mere HER

Det muntre hjørne

Travlhed på kontoret
Ingeniør Knudsen kommer sent og lettere beruset hjem til konen.
 “Undskyld, jeg kommer så sent. Der var travlt på kontoret.”
– “Ja tak, det ved jeg”, svarede konen, “de har ringet efter
dig flere gange!”

FIND OS HER