Medlem af følgende udvalg:
Lidt om mig.
Mit navn er Erik Lorenzen, 64 år, gift med Joan, far til fire og pt. fire børnebørn.
Som familie har vi en del år været pleje- og fritidsfamilie for børn og unge med udfordringer.
Har siddet i skolebestyrelsen på Broager skole i 12 år, heraf de 8 som formand.
Jeg er uddannet landmand i 1981 og har været selvstændig siden 1987 med fokus på kvægavl.
Har altid boet i Iller på Broagerland, dog med en afstikker til Fyn hvor jeg i 5 år arbejdede på tre forskellige gårde i forbindelse med min uddannelse.
Dyrene og naturen har altid fyldt meget og jeg har i mere end 30 år haft et samarbejde med den lokale jagtforening om at give biodiversiteten en hjælpende hånd
med sprøjtefri randzoner, vildtstriber som fødekilde og skjul til dyr og insekter og de seneste år blomsterstriber til glæde for både dyrene og det menneskelige øje.
Mit politiske liv: fra 2006 -2018 sad jeg i byrådet for den lokale tværpolitiske Fællesliste. Har i den periode prøvet kræfter med følgende fagområder: landdistriktsudvalget, sundhedsudvalget, økonomiudvalget og i alle tre byrådsperioder medlem af Børn og Uddannelsesudvalget hvor jeg i perioden 2014-2018 også var formand for dette udvalg.
2018 – 2022 blev det politiske sat på pause, da jeg ikke opnåede valg til byrådet.
Har været en del af Sønderborg Ungdomsskoles bestyrelse gennem alle årene bortset fra perioden 2014-2018
Ved kommunalvalget i november 2017 valgte jeg med succes at stille op for socialdemokratiet og er dermed i gang med min 4. byrådsperiode.
Men dermed også kommet tilbage til Børn og Uddannelsesudvalget, suppleret med pladser i Sundhedsudvalget og Social, Senior og Handicapudvalget.
Grundlæggende brænder jeg for at gøre en forskel for alle mine medmennesker, uddannelsesmæssigt, socialt og i udviklende/sunde fællesskaber.