<h1>Jesper </h1>
byrådsmedlem

Jesper

Smaling

Medlem af følgende udvalg:

Hvem er jeg?

Mit navn er Jesper Smaling,

Jeg er 35 år og bor i Dybbøl med min forlovede Rikke og vores børn Adrian, Lærke og Malte på 11, 5 og 3 år.

Til daglig arbejder jeg som rådgiver ved Nykredit, og har de seneste knap 12 år haft æren af at være valgt til byrådet.

I denne byrådsperiode har jeg været formand for Børne- og uddannelsesudvalget.

Jeg brænder for arbejdet med vores daginstitutioner, folkeskoler og udsatte børn og familier, derudover er jeg meget optaget af vores kommunale ungeindsats, hvor vi skal sikre at flere unge mennesker med uforløst potentiale finder en god vej til uddannelse, job og et godt liv.

Derfor har jeg siden 2018 været bestyrelsesformand for FGU Sønderjylland og Næstformand for bestyrelsen på Sønderborg Statsskole.

 

Sønderborg Kommune i førertrøjen.

I Sønderborg har vi en lang tradition for at være ambitiøse – den tradition skal vi bære videre.

Målet flytter sig konstant, og derfor skal vi altid stræbe efter at forbedre vores tilbud.

De kommunale tilbud skal kendes ved at vi sætter kvalitet, nærhed og fællesskab i centrum.

Derudover skal vi arbejde med en høj grad af borger og brugerinddragelse.

Vi ønsker flere borgere til Sønderborg kommune, derfor skal vi målrettet arbejde for at forbedre tilbuddene til vores børnefamilier.

Sønderborg skal være rammen om et godt liv, i alle livsfaser.