Hvem er Tom Hartvig Nielsen?
Jeg er 55 år, født og opvokset i det stærke lokalsamfund i Fynshav – og det er her, jeg stadig bor med min Kone. Vi har to voksne børn, Sofie og Lasse, som vi er meget stolte af.
Jeg er uddannet tømrer og har i 16 år arbejdet som brancheleder i 3F Aabenraa. I dag er jeg virksomhedskonsulent på EUC Syd, hvor jeg hjælper unge godt i gang med arbejdslivet og voksenlivet.
Sport har altid spillet en stor rolle i mit liv – både som aktiv spiller og som træner, både for mine børn og mange andre gennem de sidste 40 år. I dag følger jeg dem engageret fra sidelinjen og nyder glæden ved deres fællesskab.
Min politiske rejse begyndte i 2018 med ønsket om at gøre en reel forskel for lokalsamfund som mit eget. En af mine stolte lokale bedrifter er arbejdet for boldbaner, børneunivers, sauna og stærkt fællesskab i Fynshav.
Den slags konkrete resultater motiverer mig til at gøre endnu mere – både lokalt og bredere.
Politisk erfaring og tillidsposter
Første byrådsperiode:
Formand for SONFOR (Sønderborg Forsyning)
Medlem af Erhvervsudvalget og Landdistriktsudvalget
Nuværende byrådsperiode:
Formand for Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter.
Næstformand i SONFOR.
Disse roller har givet mig bred indsigt i grøn omstilling, forsyningssikkerhed, erhvervsliv og udvikling i vores
landdistrikter. Jeg tror på, at samarbejde og nytænkning skaber de bedste løsninger for Sønderborg Kommune.