Mærkesager

Præsentation af DSU Sønderborgs mærkesager.

 


 

 

0001

 "I DSU Sønderborg har vi taget kampen for et faglært Danmark op og har i den forbindelse udviklet et politisk oplæg med vores bedste bud på, hvordan vi får flere unge til at vælge en faglært uddannelse. Prognoserne viser at Danmark i 2030 kommer til at mange ca. 100.000 faglærte. Det er et problem for hvem er det så der skal bygge vindmøller og solceller så vi kommer i mål med den grønne omstilling? Og hvem skal pleje vores bedsteforældre, når de bliver gamle? Det er afgørende at vi løser dette problem nu! Vi skal gøre op med det uddannelsessnobberi, som hersker i dag, vi skal sørge for at flere unge lander på den rette uddannelses-hylde og vi skal sørge for at flere unge i Sønderborg kommune vælger en erhvervsuddannelse. Dette oplæg er et forsøg på at give den faglige stolthed tilbage og skabe et Sønderborg med en stærk og faglært fremtid. Oplægget er udviklet af DSU Sønderborgs dygtige medlemmer og med vores samarbejdspartnere Dansk Metal Ungdom og Blik og rør ungdom. "

De 5 konkrete mål
Ungdomskort (1)

I DSU Sønderborg vil vi gerne have gratis buskort for alle under uddannelse. Det skal ikke koste elever flere hundrede kroner i måneden at kunne komme i skole. Vi er også en stor arealmæssig kommune, og man skal kunne besøge venner i Graasten og Nordborg, hvis man bor i Sønderborg og nemt komme til Mejeriet eller andre steder med fritidstilbud i Sønderborg så alle har gode muligheder for et godt socialt liv uanset, hvor man bor i kommunen. Gratis buskort giver meget mere frihed til alle under uddannelse.

I DSU Sønderborg arrangerede vi derfor en demonstration imod, at tilskuddet til ungdomskortet skulle afskaffes tilbage i december 2022. Et flertal udenom Socialdemokratiet endte med at afskaffe tilskuddet til ungdomskortet, fordi der skulle spares i kommunens budgetter. Vi kæmper for at tilskuddet i det mindste må komme tilbage igen. Før kostede det 50 kr. i måneden for at have et ungdomskort til at komme i skole, men det er blevet til 395kr i måneden.