Sundhed

Dato og tidspunkt: 21. august 2024 kl. 18:00

Sted: Salen i Multikulturhuset

Sæt aftryk på fremtidens nære sundhedsvæsen.

Danmark har specialiserede sygehuse med behandling i verdensklasse, men når det handler om det nære sundhedsvæsen halter vi bagefter. Det bliver for eksempel stadig mere vanskeligt, at sikre lægedækning til borgere i alle dele af landet. Det skal en kommende sundhedsreform rette op på. En reform hvor der følger 5 mia. kroner med.

For Socialdemokratiet har det i flere år været en mærkesag, at få etableret nærhospitaler, men det er blot én af de mange løsninger der vil komme i spil, når der skal træffes politiske beslutninger om fremtidens sundhedsvæsen.

Inden de endelige forhandlinger går i gang, inviteres du derfor til at komme med dine bidrag, når finansordfører Benny Engelbrecht giver en status på arbejdet, efter sundhedsstrukturkommissionens rapport udkom i begyndelsen af sommeren.